Læg mærke til, at mange danskere, der bor i Skåne, har et særligt mildt og lidt fjernt udtryk i ansigtet. Det er svært at bevare pokerfjæset, når man pludselig sidder med disse fem kort på hånden: Boligpriserne, bilpriserne, prisniveauet generelt, kronekursen, momsen.

* GENERELT OM ØKONOMI

* BANKER

* BOLIGLÅN

* BETALE REGNINGER

* PAPIRLØST FORHOLD

* FOLKEPENSION

* DAGPENGE OG MIETHE-DOMMEN

* FORSKUD PÅ ALDERDOMMENS GLÆDER

GENERELT OM ØKONOMI

I begyndelsen af 90'erne oplevede Sverige en meget alvorlig økonomisk krise, som man stadigvæk slikker sårene efter. Sverige røg ud af første division og blev efter vesteuropæisk målestok et fattigt land. Danmark har haft en mere stabil økonomisk udvikling, og det har betydet, at den svenske krone, som før i tiden kunne koste både 1,35 og 1,40, nu ligger omkring 80 øre. Den danske krone (DKK) er en stærk valuta i Sverige, og det mærker man straks. DKK følger euro, hvilket jo er trygt og godt. I hvert fald trygt. Apropos euro: Sverige stemte nej til euro (ca 55/45) for tre år siden. I dag er euroen (om muligt endnu mere) stendød.

Sommeren 2005 sænkede den svenske nationalbank, Riksbanken styrerenten med 0,50 procentpoint til historisk lave 1,50 procent. En sådan rentesænkning giver - ud over billigere boliglån - mindre efterspørgsel og dermed lavere kurs på SEK, som faldt fra ca. 82 til under 79. Det er jo altid skønt med en lille lønforhøjelse, og skønt at se sin boliggæld falde med 10.000-vis af kroner, samtidig med at renten falder, men det er ingen naturlov, at en SEK skal koste 80 øre. For fire år siden kostede den således 84 eller 85, og der kan den ende igen.

Det er interessant at bemærke, at Riksbanken udelukkende har til opgave at regulere inflationen, så den holder sig på ca. to procent, og at Riksbanken udelukkende har styrerenten at gøre det med. Man behøver altså ikke være nogen større økonomisk vismand for at forudse renteudviklingen - det rækker at holde øje med, hvad Stalintistisk Centralbureau melder ud om inflationsudviklingen.

I gamle dage havde Riksbanken magt til at lægge hele den svenske økonomi i ruiner (en magt, den benyttede sig af), så banken er ikke rigtig tilfreds med bare at sidde og kigge på inflationsbarometeret og dreje på rentehåndtaget. Derfor har dens kloge hoveder fundet på at se mere langsigtet på inflationen, så man kan hæve renten, inden inflationen er steget. Det er på den baggrund, man nu kan fortælle offentligheden, at på grund af at det går så godt - eller forventes senere at komme til at gå så godt - for økonomien, skal renten øges i 2006.

Det er nok lige så reelt at konstatere, at Sverige er nødt til at følge i halen på Euroland, da det reelt er en svensk rentesænkning, når Den Europæiske Centralbank hæver renten, hvilket den gjorde i slutningen af 2005, hvor der også blev lovet yderligere rentestigning i år.

Kronekursen bevæger sig på grund af rente(forskels)niveauet, og klassiske gode og dårlige nyheder kan også give lidt bevægelse, men på langt sigt afhænger kronekursen af, hvordan det går for svensk økonomi. Der er ikke noget, der tyder på, at der fem eller ti år fremme venter noget økonomisk tigerspring i Sverige og dermed en stærkere SEK, men man vil altid skulle leve med en vis usikkerhed, når man får sin løn i en valuta og bruger den i en anden. Lige nu er kursen meget fordelagtig.

En sammenligning i første falvdel af 2005 placerede den svenske krone som tredjedårligst. Kun den sydafrikanske rand og den zimbabweanske dollar gik det elendigere for. Tag den Mugabe!

Det generelle prisniveau er en del lavere end i Danmark, men når det gælder de to tunge poster på budgettet bolig og bil er forholdene i Sverige i helt særlig grad gunstige.

Der er ikke registreringsafgift på svenske biler.

Der er ikke registreringsafgift på svenske biler. Det tåler vel at gentages

Prisen på forsikringer kan dog tage lidt af glæden - især kombinationen meget ung bilist/meget stor bil kan blive pebret. På Øresundsdebatten er der samlet lidt erfaringer om forsikringer på dette LINK

I modsætning til Københavnsområdet er der boliger for enhver smag og for enhver privatøkonomi i Skåne. Især kvalitetsboliger tæt på brofæstet (kald dem bare danskerboliger) har været inde i, hvad Peter Straarup ville kalde "en positiv udvikling" og eftersom strømmen af danskere stiger år for år, tyder alt på, at priserne fortsat vil stige. Man skal så lige huske, at eventuelle gevinster er skattepligtige.

En anden svensk fordel er momsen. I Danmark er der to niveauer for moms nemlig 25 procent eller ingenting. I Sverige er der fire niveauer: 25 procent på de fleste ting og sager og tjenester, 12 procent på fødevarer (plus hotelovernatning, camping, liftkort), 6 procent på kultur og transport og ingenting på lidt af hvert f.eks. skoler og sundhed. I Sverige betaler man altså kun halv moms for fødevarer og kvart moms for kulturtilbud.

Og til sidst en lille bonus: Priserne for børnepasning er væsentligt lavere, end i Danmark.

BANKER

Når man flytter til Skåne skal man bruge to banker, en dansk og en svensk - de fleste vil vel også gerne have tilsvarende internetbanker. Den danske kan sagtens være den, man har i forvejen, og den nye svenske kan være en, som ens danske bank har et samarbejde med, men behøver ikke være det.

Alle danske banker med respekt for sig selv kan tilbyde en ordning med gratis eller billig veksling og overførsel til en svenk bankkonto. Når man sammenligner priser, skal man se på, om der skal betales et gebyr, og man skal spørge, hvilken kurs, banken giver i forhold til Nationalbankens officielle kurs, som fastlægges hver dag midt på eftermiddagen. Altså: Hvor meget lægger banken oveni? Hvis man skal veksle store beløb til bolig eller bil bliver det naturligvis ekstra kritisk, hvad banken tager.

Man skal veksle så mange penge ad gangen som muligt, men det er nyttigt at have penge på sin danske konto, så man ikke skal veksle SEK tilbage til DKK, hvis man får brug for danske penge. Det er dyrt at hæve på et internationalt kort fra en konto i den modsatte valuta. Brug et dankort i Danmark og et svensk bankkort i Sverige. Et bankomatkort får man gratis, så kan man altid hæve automatkontanter.

Man kan godt låne uden at have et svensk personnummer. Man får blot et foreløbigt personnummer. Hvis man har behov for på mere permanent basis at agere økonomisk i Sverige uden at bo der, kan man hos Skatteverket få et såkaldt samordningsnummer, som er et personnummer for folk uden svensk bopæl.

BOLIGLÅN

I Sverige foregår boligfinansiering i banken eller hos Statens Bolåneinstitut AB (SBAB). En svensk ejendomsmægler har ikke noget med lån at gøre, det skal man selv fikse i banken. I Danmark er et boliglån jo direkte koblet til obligationer, så renten bestemmes af, hvad obligationskøberne vil betale den dag, man låner. I Sverige er det bankerne selv, der sætter renterne, selvfølgelig i indbyrdes konkurrence, men systemet er nok mindre gennemskueligt og mindre agilt end det danske.

Et svensk boliglån er frit forhandleligt som ethvert andet lån, men det er nok begrænset, hvad man kan opnå af særlige fordele, når man kommer helt blank og uprøvet fra Danmark.

I Sverige låner man ikke til fast rente i lånets løbetid, sådan som det er almindeligt i Danmark. Et svensk boliglån kan godt have en løbetid på 30 eller måske 50 år, men det betyder ikke at renten er fast (bundet, den samme) i den periode. Renten kan bindes, men kun i en begrænset periode op til ti eller måske tolv år. Jo længere bindingstid, man ønsker, jo højere rente, skal man betale, og hvis man ønsker at opsige lånet før bindingsperioden udløber, skal man betale erstatning til banken for de renter, den går glip af i bindingsperioden, såkaldt "renteskillnadsersättning". Hvis man spørger, skal banken oplyse, hvad denne renteforskelserstatning beløber sig til på et givet tidspunkt.

Bemærk, at ränteskillnadsersättning kan trækkes fra i skat på linje med andre renteudgifter.

Man betaler altså en overrente for at vide, hvad ens rente er i en svindende årrække fremover. Hvad renten bliver sat til, når bindingsperioden udløber, afgør renteniveaet og bankens velvilje til den tid. Nogle (svenske) huskøbere deler deres lån i flere portioner med forskellig bindingstid, så hele restgælden ikke får ny rente på en gang. Og så kan man tage flere små rentechok i stedet for ét stort - sådan er der nogle, der kan lide det.

Et svensk boliglån består typisk af et bundlån (bottenlån) med sikkerhed i de første og dermed for lånltageren sikreste 75 procent af boligens værdi, og et toplån med sikkerhed i 15 procent. Der findes også mellemlån. Toplånet har højere rente. De sidste ti procent til "handpenning", må man selv stå for. SBAB har afskaffet disse begreber.og belåner op til 95 procent på det samme lån. Hvis man har en god økonomi kan man få lov til at låne 100 procent, men renten på de sidste procenter bliver jo derefter.

Lån uden afdrag er meget almindelige i Sverige, men ofte vil man være nødt til at afdrage (amortere) på toplånet.

"Låneskydd" er en form for livsforsikring, hvor restgælden på lånet bortfalder, hvis låntageren under 65 år dør.

Typisk er det gratis at låne i en svensk bank eller SBAB, men husk, at hvis man låner i fast ejendom (fastighet) skal der til staten betales stempelskatt, som er 2 procent af det nyoprettede pantebrev - desuden er der udgift til "lagfart", der svarer til tinglysning, men det har jo ikke noget med lån at gøre. Hvis det er en bostadsrätt, der lånes til, er der ikke disse skatter. I stedet for oprettelse af pantebrev sker der blot en registrering af panteretten hos bostadsrättsföreningen, hvilket kan koste et mindre gebyr.

Hvis man har taget et lån i SEK, og kursen på SEK stiger, vil ens restgæld målt i DKK stige. Derfor kan det være en ide, at låne i euro, som DKK er knyttet til. Så får man ikke glæde af et eventuelt kursfald på SEK, men har til gengæld en tryghed. Der er ikke teknisk noget i vejen for, at en svensk bank låner DKK ud, men om det foregkommer i praksis vides ikke.

Der er ingen ide i at låne i en dansk bank. Ingen kan formentlig tilnærmelsesvis matche svenske vilkår.

BETALE REGNINGER

I Sverige betaler man ikke regninger på posthuset. Det svenske postvæsen blev for nogle år siden som man siger her "afreguleret" og gjort til et selvstændigt aktieselskab med krav om lønsomhed. Dette nye postvæsen uden regler kom frem til, at posthusene var tabsgivende og nedlagde dem derfor. Pakker, breve og frimærker kunne købmanden tage sig af, det var værre med håndteringen af girokort og postanvisninger. Det kunne man ikke rigtig overlade til butiksassistenterne, og Posten etablerede derfor et foretagende, der med sans for ironi kaldes Svensk Kassaservice, som så at sige er dødsboet efter det svenske posthus, efter at arvingerne har ribbet det for værdier. Forretningsideen bag Svensk Kassaservice er, at kunderne skal forsvinde så hurtigt som muligt, så man kan få lukket biksen. I dag er det stort set kun danskere og gamle koner, der insisterer på at betale regninger på "posthuset", som nu er reduceret til en muggen kælling, der stirrer olmt på en fra et hul i væggen. For hvert år der går, kommer der færre transaktioner, derfor falder indtægterne, derfor kan man hæve gebyrerne i lønsomhedens navn, derfor kommer der færre kunder. Læg mærke til personalet i Svensk Kassaservice. De er nøje udvalgt på baggrund af personlige egenskaber.

For at gøre en lang historie kort, så betaler man i Sverige sine regninger via internetbank.

Det svenske modstykke til PBS hedder autogiro. Man skal give hver enkelt betalingsmodtager meddelelse om, at man ønsker at betale via autogiro. Man kan gøre det via nettet for nogles vedkommende, andre må man skrive skriftligt til. Det tager lidt tid at blive godkendt.

Det er meget vigtigt i Sverige at betale regninger til tiden. Husleje og lignende skal betales inden den første for at være rettidig. Hvis man får et mønster af småforsinkede betalinger i banken, kan det give problemer, når man senere vil låne. Så lad være med at gå ud fra, at man kan betale månedens faste udgifter med den løn, der går ind i den måned - der er nødt til at være en buffer til at klare en forsinket løn eller en forsinket overførsel.

PAPIRLØST FORHOLD

I Danmark betragtes et papirløst par økonomisk set som to selvstændige individer. Hvis manden i parforholdet ejer huset, så bliver han ved med at eje huset, også når parterne flytter hver til sit. Sådan er det ikke i Sverige. Her er den økonomisk svageste part i et papirløst samliv - oftest kvinden - beskyttet af bestemmelserne i en lov med det lidt pudsige navn Sambolagen. Sambo betyder samlever. Pr. 1. juli 2005 omfatter loven også par af samme køn.

Efter Sambolagen har kvinden som udgangspunkt ret til at få det halve af den fælles bolig inklusive bohave, når samlivet ophører - også ved dødsfald. Desuden bestemmer loven, at boligen skal tilfalde den, der har mest brug for den. Loven er lang og lodden, sådan som svenskerne så godt kan lide det, så der rigtig er noget at tolke på. Hvis man ikke kan gøre op i mindelighed, skal man henvende sig til Tingsrätten for at få sagen afgjort - eller det bliver jo nok den økonomisk svage part, der gør det.

Sambolagen omfatter den bolig, som er "anskaffet til fælles anvendelse" (har "förvärvats för gemensam användning") - man kan altså ikke blive knaldet for sin halve lejlighed af en one-night-stand. Men hvis man sælger sin lejlighed og køber en ny, og kæresten følger med som det tynde øl, så har han/hun vundet i lovlotteriet.

Men der skal være tale om et ægteskabslignende forhold. Det indebærer et forhold, "hvor et seksuelt samliv normalt indgår", som bureaukraterne så følsomt udtrykker det.

Bemærk, at loven kun omfatter boligen med bohave, altså møbler og andet inventar. En bil, et fritidshus, en aktiepost eller en kontant formue deles ikke, medmindre der udtrykkeligt er fælleseje. Loven sikrer den uforudseende og økonomisk svage part mod total ruin, intet andet - dens gummiparagraffer er blot endnu en god grund til at lave klare aftaler, mens tid er.

FOLKEPENSION

For at få fuld dansk folkepension, skal man sammenlagt have boet eller arbejdet i Danmark i 40 år efter det fyldte 15 år. Hvis man har boet/arbejdet i Danmark kortere tid, aftrappes pensionen tilsvarende. Altså, hvis man bor i Danmark de første 35 år af sit liv, derefter opgiver sit danske arbejde, flytter til Sverige og aldrig flytter tilbage, får man ret til 20/40 af en hel pension, altså det halve beløb.

Samme princip gælder i Sverige, så når man går på pension, skal man muligvis have noget fra Danmark og noget fra Sverige. Man kan godt komme over 40/40 i alt og dermed få ret til mere end en hel pension. Hvis man f.eks har boet 2o år i Danmark efter sit 15. år, og så bor og arbejder i Sverige 29 år indtil man fylder 65, får man ret til både 20/40 dansk pension og 29/40 svensk pension.

I Sverige er det skruet sådan sammen, at alle har krav på såkaldt garantipension, som er en slags eksistensminimum, der udfases, hvis man har andre indtægter. Garantipensionen er dog ikke mere garanteret, end at den aftrappes i forhold til, hvor lang tid, man har boet og/eller arbejdet i Sverige. Fuld (40/40-dele) garantipensionen udgør knap 7.000 SEK for en enlig. Oven i den pension kommer for langt de fleste Svenssons såkaldt inkomstpension og premiepension, som er statslig pension, som er afhængig af den indtægt, man har haft hele livet i Sverige. Ligesom i Danmark har de fleste desuden en pension, som arbejdsgiveren har betalt til, avtalspension, og derudover kan folk så have deres helt private pensionsordninger. Så skulle alderdommen vist også være nogenlunde sikret og det ville være dødærgerligt at dø lige der, hvor det sjove begynder. Det gør de fleste så, men det ved kun pensionsselskaberne...

Den danske pension består af et grundbeløb på ca. 4.500 DKK for en enlig og et pensionstillæg af ca. samme størrelse, som dog reguleres, hvis man har andre indtægter. Dog reguleres pensionen ikke ned på grund af en svensk pensionsdel - det kunne jo medføre en endeløs række af korrigeringer af begge pensioner. Den danske pension består desuden af s.k. personlige tillæg, altså hvad man kan tigge sig til af almisser til særlige formål. Hvis man ikke bor i Danmark er de formentlig uden for rækkevidde, og man må i stedet for anvende det svenske sociale system. Blandt andet vil det være interessant at undersøge hos Försäkringskassan, om man kan få "bostadstillæg".

Den danske pensionsalder er 65 år, men i Sverige kan man gå på pension allerede som 61-årig, hvis man vel at mærke har optjent ret til inkomst-/premiepension. Garantipensionen, som danskere må nøjes med en brøkdel af, udbetales først når man fylder 65.

Når tiden er moden, skal man ansøge hos Försäkringskassan, der så sender sagen videre til Danmark, som så og så videre. Man kan søge om svensk pension allerede efter et år i Sverige. (Man kan også søge efter 8 måneder, men så har man jo ikke ret til noget.)

DAGPENGE OG MIETHE-DOMMEN

Hvis man mister sit danske arbejde, bliver man smidt ud af sin danske a-kasse og skal søge optagelse i en svensk a-kasse, have svenske dagpenge derfra og stå til rådighed for det svenske arbejdsmarked. Ens danske a-kasse hjælper en ud ad døren - lidt skal de jo yde for mange års kontingent. Man kan ikke vælge at forsikre sig på forhånd i en svensk a-kasse.

Disse regler er naturligvis urimelige og absurde, men der blafrer et lille lys i det bureaukratiske mørke: Hvis man bliver delvist ledig og har ret til supplerende dagpenge, kan man blive i det danske system helt på danske betingelser.

Alene på grund af sproget vil de fleste, der bliver ledige, have bedst chance for at få job igen i Danmark, og derfor vil det være fornuftigt at stå til rådighed der, og modtage dagpenge der, men det ønsker det danske bureaukrati ikke at fremme trods en dom fra EF-Domstolen, der gav en tysker bosat i Belgien ret til tyske dagpenge. Den dom er aldrig nævnt i nogen pjece, og Arbejdsdirektoratet tolker den restriktivt, om man så må sige, når der dukker en sag op ca. 10 gange om året (tallet stammer fra Arbejdsdirektoratet selv, og skal derfor tages med forbehold). Hvis man anker Arbejdsdirektoratets afslag til næste instans, Arbejdsmarkedets Ankenævn, er der gode chancer for at få medhold, men hvem orker det?

EF-Domstolens dom af 27. februar 1986 i sag 1/85 - Miethe-dommen - refereres således af Arbejdsdirektoratet: Miethe var tysk statsborger, uddannet i Tyskland og havde kun arbejdet i Tyskland. Under ansættelsen i Tyskland flyttede han til Belgien. Han vendte tilbage til Belgien hver dag. Flytningen skyldtes alene, at hans børn, der gik på en belgisk kostskole, herefter dagligt kunne nå til kostskolen fra forældrenes bolig. Miethe havde et kontor hos sin svigermor i Tyskland, hvor han også kunne overnatte. Det benyttede han sig af regelmæssigt en til to gange om ugen - også efter at han var blevet ledig. Efter arbejdsophøret meldte han sig ledig på det tyske Arbeitsamt og bad om ydelser derfra.

Ud fra dommen konkluderer, Arbejdsdirektoratet, at den "som har opretholdt en personlig og faglig tilknytning til det tidligere arbejdsland, der gør, at personen må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå arbejde dér," og her overgår Arbejdsdirektoratet så til at udtrykke sig på oldlatin, for at skjule budskabet, men meningen er: kan få lov til at blive i det danske system.

Det er naturligvis fuldstændig irrelevant i forhold til ens muligheder for at få arbejde i Danmark, hvilken personlig tilknytning, man har til Danmark, herunder om man har et kontor hos sin svigermor. Arbejdsdirektoratet vil ikke desto mindre lægge vægt på denne personlige tilknytning, og hvis man søger skal man helst understrege, at man hænger ud med sin gamle mor, kæresten og vennerne i Danmark.

Man skal ansøge i sin a-kasse, som så overlader afgørelsen til Arbejdsdirektoratet. Man vil herefter modtage et afslag, som man kan anke til Arbejdsmarkedets Ankenævn. Jeg synes, man bør gøre det for princippets skyld, men har fuld forståelse for, at ikke alle orker at stange buh med stenhoveder.

FORSKUD PÅ ALDERDOMMENS GLÆDER

Sverige er mulighedernes land, også når det gælder om at få fingre i forskellige små og store beløb, man har sparet op til senere brug mere eller mindre imod sin vilje.

Virkeligt gamle mennesker, der var på arbejdsmarkedet i slutningen af 70'erne har indbetalt til Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det var de såkaldte dyrtidsportioner, altså lønstigninger, som blev udløst automatisk, når priserne steg, der blev indefrosset i denne fond. Pengene har i mellemtiden ynglet på bedste vis, men desværre skal de først udbetales når man er for gammel til at have glæde af dem - med mindre, man flytter til udlandet.

Danskere der flytter til Sverige kan få udbetalt pengene med det samme, dog skal der betales 38-39 procent i skat.

Hvis man har indbetalt til efterlønsordningen og har tabt troen eller er røget ud af systemet, kan man IKKE få pengene udbetalt. Men man kan få dem flyttet over i en pensionsordning og denne pensionsordning kan man på visse betingelser få udbetalt, når man flytter til udlandet.

Betingelsen for at få udbetalt en typisk privat pension, som ens arbejdsgiver har bidraget til, er, ud over at man har bosat sig i udlandet, at man ikke har tilknytning til det danske arbejdsmarked. Så man kan først gøre det i en arbejdsløshedsperiode. Skatten er barske 60 procent, så det skal overvejes grundigt.

Der er i øvrigt pres fra EU, som man siger, for at Danmark skal tillade, at man flytter sådanne pensionsordninger til udlandet uden skattetræk, men der er næppe udsigt til, at man kan slippe for at betale skat.

REDAKTØR PÅ DETTE EMNE: Nils Mølgaard
Opdateret december 2006